Strategisk kommunikation
Vi flytter opmærksomhed, holdninger og efterspørgsel
Skab agenda
Vi kobler public affairs-ekspertise med kreative kompetencer, når vi udvikler kommunikationsstrategier og konkrete løsninger for virksomheder og organisationer, der er under påvirkning af politiske forhold – og selv ønsker at påvirke disse.
I modsætning til traditionelle, kreative teams er vores folk gearet til at skabe ekstraordinær opmærksomhed med løsninger, der sætter nye dagsordener og influerer på politiske beslutningsprocesser.
Influenters konsekvente kobling mellem public affairs og strategisk kommunikation i alle kanaler er unik og udgør dybest set forskellen mellem os og de dygtige, men traditionelle kommunikationsbureauer, du ellers overvejer.
Branding
Selv om virksomheden eller organisationen er sund og veldrevet, kan der i strategiske vigtige situationer være behov for enten justering eller decideret relancering af brandet.
Når du engagerer Influenters kommunikationsteam til en brandingproces, møder du ekstraordinært erfarne konsulenter, der har rødder i de største, københavnske digital- og reklamebureauer. Du møder typisk en kreativ strateg, en art director og en content creator, der fører dig gennem processen med sikker hånd.
Læs mere om vores grundige, men også pragmatiske tilgang til arbejdet med branding.
Kommunikationsstrategi
Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår?
Vi udvikler en 360 graders kommunikationsstrategi for din virksomhed eller organisation, som bidrager aktivt til at fremme dine politiske interesser. Vi adskiller os fra mængden, idet vi eksplicit udstikker målsætningerne for kommunikationen i lyset af din public affairs-strategi.
Vi forbinder på den måde det politiske med det kommunikative. Det værner dig mod potentielle selvmål og ressourcekrævende omveje, og det sikrer, at dine budskabers form, udtryk og ordlyd altid tjener de overordnede, strategiske mål.
Content creation
Alle kan skrive, men få kan skrive tekster, der flytter holdninger, agendaer, markeder og magt.
Vi lukker Influenters skarpe skribenter ud af blækhuset, når den strategiske kurs er sat og de politiske målsætninger er formuleret. Herfra koncentrerer vores content creators sig om den kommunikative del af indsatsen ved at skrive politiske one pagere, white papers, taler, kampagnetekster og stramt strukturerede notater.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med de tre P’er – Pointe, Prioritering og Præcision.
Design
Når public affairs-arbejdet eller den politiske kampagne kører på de høje nagler, er det centralt, at alle visuelle elementer er veldesignede og bidrager signifikant til samtlige indsatser.
Influenters designfolk har forretningsforståelse og politisk indsigt flydende i årerne. Det betyder, at du får visuelt design, der ikke bare ser godt ud; vores designløsninger skaber opmærksomhed, de bidrager til at flytte holdninger, og de er en afgørende og integreret del af vores arbejde med at påvirke politiske beslutninger og skabe nye agendaer for vores kunder.
Læs mere om, hvordan vi designer med øjne, der tænker.
Pressearbejde
Som public affairs-virksomhed har vi i sagens natur et meget solidt og alsidigt netværk i både den politiske verden og i pressen.
Effektivt pressearbejde med Influenter handler først og fremmest om præcis formidling af substansen i din agenda, men det er dertil centralt, at historierne bliver afsat til de rigtige journalister og redaktioner på de rigtige tidspunkter, ligesom et koordineret kanalvalg er i fokus.
Læs mere om, hvordan vi går til opgaven med at skabe veltilrettelagt og effektiv opmærksomhed i medierne for vores klienter.