
NDPP: En overset mulighed for danske virksomheder
NATOs forsvarsplanlægningsproces – NDPP (NATO Defence Planning Process) – er ikke kun et værktøj til militær strategisk planlægning. Det er også en døråbner til konkrete forretningsmuligheder for danske virksomheder, der ønsker at levere til Forsvaret – både nationalt og internationalt.
Med øgede NATO-investeringer og politisk fokus på at styrke nationale forsvarsindustrier, er der skabt et stort uudnyttet potentiale. Her er NDPP central. Processen definerer nemlig de kapacitetsmål – fx kampvogne, IT-systemer, radarer eller støvler – som Danmark og andre medlemslande skal levere. Disse mål skal omsættes til konkrete indkøb, som danske virksomheder kan levere på.
Særligt for små og mellemstore virksomheder er det vigtigt at forstå, hvordan og hvornår man kan komme i spil – enten via direkte leverancer, udviklingssamarbejder eller som en del af større konsortier. Der er endda mulighed for, at udvikling og test af ny teknologi kan tælle med som bidrag til NATO, hvis det tænkes ind tidligt i processen.
Derfor bør virksomheder hente deres viden fra den officielle håndbog:
“Sådan bruger du NDPP strategisk og får Forsvaret som kunde”.
Den er udarbejdet af Influenter A/S og giver en praktisk gennemgang af NDPP’s fem trin, politisk timing, og konkrete råd til, hvordan man griber markedet an.
Læs håndbogen og bliv klædt på til at positionere din virksomhed i det voksende forsvarsmarked