Forsvarsflertal indgår aftale om ny lov – giver forsvaret mere rådighed til byggeprojekter

København, 14. august 2025 – I dag har forsvarsminister Troels Lund Poulsen og partierne bag forsvarsforliget indgået en aftale om en ny midlertidig lov, der skal gøre det muligt for forsvaret at igangsætte bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med nationale forsvars- eller civile beredskabsformål langt hurtigere end i dag

Loven, som blev fremsat af ministeren den 26. juni 2025, indebærer en række nye værktøjer, herunder mulighed for at:

1. Overføre beslutningskompetencer fra kommuner til ministeren, så tilladelser kan gives hurtigere.
2. Undtage projekter fra almindelige plan‑ og miljøregler, hvis det er nødvendigt.
3. Begrænse klageadgangen for at undgå, at projekter forsinkes i lang tid

Loven forventes at træde i kraft allerede i september 2025 og vil indeholde en “solnedgangsklausul”, der betyder, at den automatisk bortfalder ved udgangen af 2028

3 argumenter FOR loven

1. Øget handlekraft i uvante sikkerhedspolitiske tider
   Den aktuelle internationale situation kræver hurtig opbygning af forsvaret. Lovens nye værktøjer giver mulighed for at reagere lynhurtigt på nødvendige bygge- og anlægsbehov – fra ammunitionsproduktion til nye kaserner t.
2. Effektivisering af tunge administrativ tidsforbrug
   Ved at reducere bureaukrati—fx fjernelse af plan- og miljøgodkendelser—kan projekter gennemføres langt mere smidigt og uden lange kommunale forløb. Det sikrer, at forsvarskapaciteten kan opbygges i samme høje tempo som resten af indsatsen
3. Tidsbegrænset lovgivning med tydeligt øje for retssikkerhed
   Solnedgangsklausulen, der ophæver loven ved udgangen af 2028, giver et tydeligt loft for de ekstraordinære beføjelser og sikrer, at de kun gælder for perioden med særligt pres på forsvaret. Dermed begrænses risikoen for varig undtagelsesretstilstand

3 argumenter IMOD loven

1. Svækket lokal indsigt og demokratiske processer
   Ved at overføre beslutningskompetence fra kommuner til ministeren risikerer man, at projekter bliver beslut­tet uden tilstrækkelig lokal inddragelse og indsigt. Det kan føre til dårligere tilpassede løsninger og mindre offentlig accept.
2. Miljø og planlægningsprincipper under pres
   At dispensere forsvaret fra gældende plan- og miljølovgivning kan skabe negative aftryk—både fysisk og økologisk—hvis projekter presses igennem uden fuld vurdering af konsekvenser for natur, borgere og miljø.
3. Begrænset klageadgang underminerer retssikkerheden
   Indskrænkning af muligheden for at klage mod beslutninger kan betyde, at projekter gennemføres, selv hvis de strider mod etablerede regler eller væsentlige interessehensyn. Det udgør en potentiel risiko for retssikkerhed og offentlig kontrol.

Sammenfatning

Med denne lov får forsvaret et mere smidigt og effektivt instrumentarium til at opføre nye faciliteter og igangsætte driftsaktiviteter—en nødvendig styrke i usikre tider. Samtidig rejser loven væsentlige spørgsmål om balance mellem statslig handlekraft og demokratisk kontrol, miljøhensyn og borgernes retssikkerhed. Skal Danmark sikre både forsvarets beredskab og beskytte retsstatens grundprincipper, er det afgørende, at loven anvendes med ansvarlighed—og at muligheden for misbrug eller utilsigtede skadevirkninger begrænses gennem gennemskuelighed og klar kontrol.