Analyse:
Europa er under pres. Ikke kun fra en aggressiv Rusland, der fører hybridkrig mod Vesten med cyberangreb, desinformation og militært pres – men også fra klimaforandringer, der allerede forstyrrer forsyningskæder, skaber vandmangel og driver nye migrationsstrømme. Disse kriser venter ikke på de langsomme politiske processer, der præger både Danmark og EU.

Trusselsbilledet er komplekst – og accelererende

Det europæiske sikkerhedsbillede har ændret sig fundamentalt siden 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. NATO-landene har reageret med massive investeringer i forsvar, men det tager tid at omsætte pengene til reelt kapacitetsløft. Samtidig har hybride angreb – fra sabotage af kabler og rørledninger til cyberangreb på hospitaler og kritisk infrastruktur – vist, at modstanderen ikke behøver at vente på en konventionel konflikt for at ramme os.

Klimaforandringer og geopolitik forstærker hinanden: stigende fødevarepriser, ekstremt vejr og global konkurrence om energiressourcer kan hurtigt udvikle sig til politiske og sociale kriser.

Myndighedernes mandat – og politisk handlekraft

Danmark og EU har mange analyser, rapporter og risikovurderinger. Vi har nationale risikobilleder, NATO’s NDPP-proces, EU’s Critical Entities Resilience-direktiv og et væld af strategier. Men spørgsmålet er, om vi har myndigheder, der kan handle hurtigt, når truslen materialiserer sig.

Er Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og PET givet stærkt nok mandat og finansiering til at handle proaktivt – eller er de primært indrettet til at administrere eksisterende regler?

Fra analyse til handling

Risikovurderinger er vigtige, men de må aldrig blive en sovepude. Der skal følge handling og investeringer – ellers mister de deres værdi.

1. Politisk mod: Der skal træffes beslutninger, der måske ikke er populære, men som styrker robustheden – fra investering i kritisk infrastruktur til udbygning af lagre og nationalt beredskab.
2. Hurtigere processer: EU og Danmark bør se på, hvordan beslutningsgange kan afkortes, så reaktionstiden ved kriser bliver kortere.
3. Stærkere myndigheder: De operative myndigheder skal have mandat til at gribe ind hurtigt – og finansiering til at øve og opbygge kapacitet, ikke kun administrere.

Vi mener:

Beredskab er ikke længere en teknisk disciplin – det er et sikkerhedspolitisk kerneområde. Den næste store krise vil ikke vente på en folketingssamling, en kommunalbestyrelsesafstemning eller en EU-kommissionsproces. Hvis Danmark og EU vil stå stærkt, kræver det politisk mod, prioritering og en forståelse af, at robusthed og handlekraft er lige så vigtige som økonomisk vækst.