CSR-strategi
Politikere ønsker aldrig dialog med virksomheder og organisationer, der ikke påtager sig samfundsansvar. Derfor er det vigtigt, at din CSR-strategi er opdateret og formuleret i lyset at din public affairs-strategi.
Ofte er verden skruet således sammen, at vi skal give noget, for at få noget. Det gælder i høj grad også inden for public affairs. Således bistår vi dig som kunde i arbejdet med at videreudvikle og eventuelt reformulere hovedpointerne i din CSR-strategi for at løfte effekten af public affairs-indsatsen.
CSR- og public affairs-strategi skal hænge sammen
Selv om din CSR-strategi allerede er formuleret og allerede bygger på ISO 26000- og DS49001-standarderne, kan der være behov for justeringer og visse reformuleringer, før du iværksætter din public affairs-indsats.
Det er vigtigt at evaluere sine CSR-formuleringer; dels fordi verden er under konstant forandring, dels fordi formuleringerne skal være i velovervejet overensstemmelse med din public affairs-strategi.
Hvis målet med din aktuelle public affairs-indsats fx er, at der vedtages ny lovgivning inden for brug af biobaserede isoleringsprodukter til byggebranchen, er det afgørende, at miljøafsnittet i din CSR-strategi er opdateret i forhold til public affairs-kommunikationen og tilmed særligt fremhævet.
CSR- og public affairs-strategierne er uløseligt forbundet, hvis du vil lykkes med at konvertere dine interesser til politisk agenda. Vi evaluerer din CSR-strategi, identificerer dens bløde punkter i forhold til public affairs-indsatsen, og vi bistår dig i arbejdet med at foretage justeringer og reformuleringer.
Public Affairs
Gør indtryk og sæt aftryk.
Læs også om...
CSR og Verdensmålene
CSR-standarderne fokuserer især på disse 5 af FNs 17 verdensmål
5. Ligestilling mellem kønnene.
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst.
12. Ansvarligt forbrug og produktion.
14. Livet i havet.
15. Livet på land.