Monitorering

Ligesom du har fuld kontrol over virksomhedens eller organisationens økonomi, jura, supply-chain og rekruttering, er det afgørende at følge godt med i, hvordan politik, myndighedsarbejde og forvaltning kan påvirke din drift.

Vi hjælper dig med at bevare det politiske og forvaltningsmæssige overblik ved at monitorere medier inden for de aftalte områder, samt ved at følge med i nye beslutningsforslag og alle former for forvaltningsmæssige strømninger, der kan påvirke din virksomhed eller organisation.

Vi overvåger det politiske landskab for dig

Monitorering af det politiske og forvaltningsmæssige område er et vigtigt værktøj for virksomheder og organisationer, hvis drift er under særlig påvirkning af politiske beslutninger.

En lang række af Influenters rådgivere er tidligere politikere, kommunaldirektører og embedsfolk. Vi kender de politiske mekanismer ind til benet, vi ved, hvordan kommunale forvaltninger og statslige myndigheder arbejder og tænker. Og ikke mindst ved vi, hvilke områder og dagsordener, det giver mening af monitorere.

Vi overvåger medierne for dig, men vi har også vores daglige gang på Christiansborg, i EU og kommunerne, så vi har konstant ørerne på de politiske vandrør. Det sikrer dig mod de fleste ubehagelige overraskelser, og når vi identificerer spirende issues, hjælper vi dig med at håndtere dem for at afbøde negative konsekvenser.

Vi gennemfører meget afgrænsede monitoringsprojekter om helt specifikke issues. Denne form for indsats har typisk en varighed på et par måneder eller tre. Men vi tilbyder også kontinuerlig monitorering i bredere perspektiv for virksomheder og organisationer, hvis virke er under særlig påvirkning af politiske beslutninger og myndighedsregulering.

Vores monitoreringsindsats tager udgangspunkt i en skriftlig briefing, og leverancen er løbende indrapportering efter en aftalt frekvens.

“Vid, hvad der sker i morgen”