Specialister i politisk interessevaretagelse,
kommunikation og salg til det offentlige marked

Niels Friis

Niels Friis

Direktør, Influenter Security

Forsvaret

Rådgivning

Strategi

Netværk

Niels Friis er en pensioneret flotilleadmiral, som begyndte sin karriere i søværnet i 1971. En stor del af karrieren er foregået til søs med adskillige chefkommandoer og med operativ tjeneste på Balkan og i Irak. Fra 1991 havde han tjeneste som forsvarsattaché i Sverige og Finland og var desuden akkrediteret i både Estland og Letland.

Efter en periode som chef for Årsprogramsektionen i Forsvarskommandoen, arbejdede Niels Friis med forsvarsplanlægning i det militære hovedkvarter SHAPE i Belgien i 00’erne.

I forbindelse med implementeringen af NATO’s nye kommandostruktur i 2003, blev Niels Friis udnævnt til flotilleadmiral og chef for styrkemålsplanlægningen under det nyetablerede Allied Command Transformation. Her var han drivkraften i det tilhørende reformarbejde, inklusive NATO’s partnerskabsinitiativ, ligesom han også stod for forbedringer af Alliancens operative kapacitet.

Ved hjemkomst til Danmark var han først ansvarlig for de nationale operationer og siden for Strategiafdelingen i Forsvarskommandoen. Senere blev han udstationeret til NATO’s maritime hovedkvarter i Storbritannien som chef for de maritime flystyrker, hvor en af hovedopgaverne var bekæmpelse af pirateri i det Arabiske Hav.

Siden Niels Friis gik på pension i 2012 efter 40 års tjeneste i forsvaret, har han arbejdet på forskellige spændende projekter som konsulent, herunder også for Udenrigsministeriet.

Niels Friis