Af Henrik Hahn-Nissen

I årtier har danske bestyrelser arbejdet målrettet med corporate governance. Fokus har været på økonomi, compliance, jura, revision, risikostyring og i de senere år ESG.

Det har været både nødvendigt og fornuftigt.

Men spørgsmålet er, om det stadig er tilstrækkeligt.

For virkeligheden er, at en stigende del af de risici, som virksomheder står overfor i dag, ikke udspringer af regnskaber, kontrakter eller lovgivning. De udspringer af politik.

Ikke nødvendigvis partipolitik.

Men politik forstået som samspillet mellem beslutningstagere, medier, interesseorganisationer, sociale medier og offentlig opinion.

Det er en udvikling, som mange bestyrelser endnu ikke har taget fuldt ind over sig.

Fra juridisk risiko til politisk risiko

Historisk har virksomheder været vant til at navigere efter relativt stabile spilleregler. Lovgivning blev udarbejdet over lange processer. Mediernes dagsordener udviklede sig i et tempo, som gav tid til at reagere. Lokale sager forblev ofte lokale.

Sådan er det ikke længere.

I dag kan en sag opstå om morgenen på sociale medier, blive samlet op af landsdækkende medier ved middagstid og være genstand for politiske udmeldinger fra ministre eller ordførere samme aften.

Virksomheder kan på få timer befinde sig i centrum af en offentlig debat, som ingen havde forudset.

Ikke fordi de har overtrådt loven. Men fordi de pludselig er blevet en del af en politisk fortælling.

Det er en væsentlig forskel.

Jura handler om regler. Politik handler om legitimitet.

Og legitimitet kan ændre sig langt hurtigere end lovgivning.

Den politiske dimension er rykket ind i bestyrelseslokalet

Samtidig er stadig flere forretningsområder blevet politiserede.

• Energi er politisk.

• Klima er politisk.

• Data er politisk.

• Kunstig intelligens er politisk.

• Forsyningssikkerhed er politisk.

• Forsvar er politisk.

• Mangfoldighed er politisk.

• Infrastruktur er politisk.

• Offentlige indkøb er politiske.

Og geopolitikken påvirker i stigende grad alt fra investeringer og eksport til forsyningskæder og teknologiudvikling.

Mange virksomheder oplever derfor, at deres største udfordringer ikke længere nødvendigvis kommer fra konkurrenter, men fra ændrede politiske rammevilkår.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvor få bestyrelser der arbejder systematisk med politiske risici.

Bestyrelser har rådgivere til alt – undtagen politik

De fleste professionelle bestyrelser har adgang til revisorer, advokater, cyberspecialister, ESG-rådgivere og finansielle eksperter.

Det er blevet en naturlig del af god selskabsledelse.

Men hvor mange bestyrelser har en fast struktur for at forstå og overvåge politiske risici?

Hvor mange drøfter løbende, hvilke politiske dagsordener der er på vej?

Hvor mange arbejder med scenarier for ændrede reguleringer, skiftende ministerprioriteter eller voksende samfundsdebatter?

Forbløffende få. Og det er problematisk. For den politiske risiko er ofte ikke mindre end den juridiske risiko.

Tværtimod.

En virksomhed kan miste markedsadgang, omdømme, investorer eller kunder uden at have overtrådt en eneste paragraf.

Det handler ikke om lobbyisme

Når man taler om politisk forståelse i bestyrelseslokalet, opstår der ofte en misforståelse.

Mange tænker straks på lobbyisme.

Men det er ikke pointen.

Ligesom juridisk rådgivning ikke handler om at omgå loven, handler politisk rådgivning ikke om at påvirke politikere. Det handler om at forstå det landskab, virksomheden opererer i.

• At kunne identificere risici, før de udvikler sig.

• At forstå de samfundsmæssige strømninger, som påvirker virksomhedens handlemuligheder.

• At kunne stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt.

Det er i virkeligheden en disciplin inden for risikostyring.

En ny disciplin i god selskabsledelse

Corporate governance har gennem årtier udviklet sig fra at være et spørgsmål om kontrol til også at være et spørgsmål om strategisk ledelse.

Måske er tiden kommet til næste skridt.

Nemlig erkendelsen af, at god selskabsledelse i det 21. århundrede også kræver politisk dømmekraft.

Ikke fordi bestyrelser skal være politiske. Men fordi de skal forstå politik.

I en verden præget af geopolitiske spændinger, sociale medier, aktivisme, reguleringsbølger og stigende offentlig opmærksomhed er det ikke længere nok blot at kende reglerne.

Man skal også forstå de kræfter, der former dem.

Derfor bør flere bestyrelser begynde at diskutere et nyt begreb:

Good Political Governance.

Ikke som en erstatning for corporate governance.

Men som en nødvendig videreudvikling af den.

For den største risiko for mange virksomheder opstår ikke længere, når loven ændrer sig.

Den opstår, når politik, medier og offentlig opinion pludselig bevæger sig hurtigere end virksomheden selv.